Blomster, bårebuket, krans, dekoration, bånd mm.

Hos Hejslet Begravelsesforretning vil vi altid gerne være behjælpelig med at udvælge de
perfekte blomster til en smuk højtidelighed.

Vi hjælper således gerne med at vælge den helt perfekte bårebuket, dekoration eller krans

og sørger også for, at der kommer et smukt bånd på med netop den ordlyd, I, som pårørende,
ønsker.

Blomster rummer desuden uanede muligheder for at lade kreativiteten blomstre i
afdødes ånd, og det er næsten kun fantasien, som sætter grænser. Var afdøde
f.eks. en ihærdig golfspiller, kan kisten dekoreres, så den ligner en green,
eller man lave den smukkeste blomstrende guitar, hvis afdøde nød at spille
musik. Ønsker I det, vil vi selvfølgelig gerne lade kreativiteten flyde sammen
med jer og finde på noget helt unikt, som kan pynte smukt til højtideligheden.

Blandt de pårørende kan der også være børn, som har behov for at sige at sidste
farvel til den, som de har kær, derfor er der også mulighed for, at disse kan
male på kisten eller sætte et personlig præg ved at lave perleplader eller
andet, som kan pynte på kisten eller i kirken.

Hos Hejslet Begravelsesforretning vil vi, hvis pårørende ønsker det, også meget
gerne hjælpe med at pynte kirken op med eksempelvis smukke blomster, ligesom vi
står for kontakt til og koordinering med den blomsterhandler, som de pårørende
ønsker at gøre brug af og vi hjælper selvfølgelig også gerne med at finde en
dygtig en af slagsen, hvis dette ønskes.

 

Kontakt​

​Døgnvagt på telefon: 96 14 99 14

E-mail: begravelse@hejslet.com

CVR: 75534914​

Adresse

​Hejslet Begravelsesforretning​
​Grønnegade 12

9300 Sæby

Kvalitetsstempel